forside

Kriminelle misbruger hans nummer - Horsens-tømrer får 20-30 opkald i minuttet

Nu har tømrermester Gynther Pedersen helt slukket sin mobiltelefon, mens han holder ferie, for at undgå alle opkaldene fra danskere, der er blevet ringet op af indiske kriminelle. Foto: Colourbox

Kriminelle, der udgiver sig fra at være fra Microsoft, bruger lokal tømrers telefonnummer til at ringe fra. Det har udløst en storm af henvendelser.

Horsens: Tømrermester Gynther Pedersen, indehaver af firmaet CDP A/S i Horsens oplever i disse dage en telefonstorm, han meget gerne havde været foruden, fortæller P4 Østjylland.

Hans telefonnummer er blevet misbrugt, formentlig af indiske kriminelle, der benytter hans nummer til at ringe folk op.

De udgiver sig for at være fra Microsoft og prøver at franarre penge fra folk.

De, der ikke tager telefonen, får et ubesvaret opkald, der ser ud til at komme fra Gynther Pedersen.

- Mange ringer derfor tilbage til mig. Jeg har p.t. min telefon slukket hele tiden. Hvis jeg ikke har det, får jeg 20-30 opkald i minuttet, hvis jeg konstant står og afviser opkaldene. Så massivt er problemet, skriver Gynther Pedersen på sin Facebook-side og tilføjer, at han modtager flere hundrede sms'er dagligt.

- Så skriv ikke en sms til mig på mit nummer, da de forsvinder i mængden, lyder det.

Annonce

Skift dit telefonnummer

Gynther Pedersen, der bogstavelig talt har trukket stikket og nu er rejst på sommerferie med sin familie, siger til P4 Østjylland, at han er dybt frustreret over situationen.

Han har kontaktet sin teleudbyder, Telenor, men den eneste hjælp, de kan tilbyde, er at skifte hans telefonnummer.

Den løsning er Gynther Pedersen ikke glad for. Han frygter, at han vil miste kunder, hvis han pludselig får et nyt telefonnummer.

I sit Facebook-opslag overvejer han dog den løsning.
- Hvis ikke problemet er gået i sig selv mandag uge 33, er jeg nødt til at skifte nummer, skriver han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce